en kartoffeltysker på Randbøl hede…
Peter Falter
født 1743 i Ober-Schönmattenwag, Tyskland
død 1787 i Frederikshåb, Randbøl sogn
Kartoffeltyskerne er navnet på de indvandrere, der kom til den jyske hede i årene 1759-1761 efter invitation fra Kong Frederik den Femte for at opdyrke den jyske hede.
7 familier bosatte sig på Randbøl hede:
Johann Peter Falter, hustru Anne Margrethe Oehlensschläger (Reformert): Ober-Schönmattenwag v/Wald-Michelbach/Odenwald. (Frederikshåb, Randbøl sogn).
Johann Jacob Öhlschläger/Öhlenschläger, (Reformert), hustru Anne Margrethe Rothermel: Oberschönmattenwag/Odenwald. (Frederikshåb på Randbøl Hede).
Johann Georg Rothermel (Reformert) hustru Elisabeth Catharina Falter: Wald-Michelbach/Odenwald. (Frederikshåb på Randbøl Hede).
Johann Michael Keller: Bretten. (Frederikshåb, Randbøl Hede).
Johann Christoph Stay/Staye, (Reformert), hustru Anna Barbera Opel: Siedelsbrunn/Odenwald. (Frederikshåb på Randbøl Hede).
Johann Wilhelm Fitzner (Luthersk), hustru Anne Mette Munck: Staffort, Baden-Durlach. (Frederiksnåde, Vorbasse sogn).
Johann Ulrich Schlafer/Schläfer: Gommersheim. (Moltkenberg, Vorbasse sogn).
Store Rygbjergstenen eller Randbøl-stenen,
en runesten fra 900-tallet, som står på en lille gravhøj ved Frederikshåb tæt på Egtved. (Bøgvadvej 83, 7183 Randbøl)
Runestenen kaldes Danmarks første kærlighedsdigt.
Stenen bærer indskriften: “Bryden Tue rejste denne sten over Thorgunn sin lege. Disse stave vil leve længe”. På nudansk betyder det, at Tue rejste stenen over sin hustrus grav.
Runestenen er fundet på Randbøl Hede i 1874, da en stenhugger kløvede en stor sten, der lå halvt nedsunket på en sandbanke. Da han fik stykkerne op af hullet, opdagede han, at der var skrift på undersiden og indberettede sagen til Vejle amtshus. Runestenen blev undersøgt 6/5 1875 af Wimmer og Engelhardt. Da lå stenen omtrent midt på højen med indskriften nedad, tildels dækket med grus og sand. Under stenen var en grav, som var blevet udgravet af lodsejeren, der kun havde fundet nogle ben og en del håndstene “hist og her i nærheden af graven”. De har muligvis ligget over den. Der fandtes flere ben, ellers intet. Benene ser ud til at stamme fra et ca. 30-årigt individ, antagelig en kvinde. Stenen blev sprængt i flere stykker, hvoraf nogle af de runeløse blev brugt til vejpæle og de resterende sat sammen igen med cement. Stenen er flere gange blevet restaureret, i 1982-83 blev stenen taget ned for at gennemgå en grundig konservering, derefter blev de 10 brudstykker samlet. Stenen blev genopstillet 1984, forsynet med en ny arkitekttegnet betonsokkel, der klart viser, hvad der er oprindeligt, og hvad der er nyt. Den er opstillet på sin oprindelige plads.